JURY 2026
Juryen består af seks uvildige medlemmer, der har ansvar for at vælge den årlige modtager af Women’s Board Award udfra gældende kriterier. Jurymedlemmerne er udvalgt, så der er sikret national indsigt og internationalt udsyn i relation til fokusområdet diversitet i ledelse.

ALLAN POLACK
- Bestyrelsesmedlem, Danske Bank.
- Bestyrelsesleder, Home.Earth.
Allan er stærkt engageret i temaerne ledelse og governance og har i en årrække siddet i en række direktioner og bestyrelser, kommissioner og tænketanke. Allan er optaget af balancen mellem pluralisme i bestyrelsen og behovet for tydelighed i retning og dagsorden.
“Bestyrelsesarbejde kræver diversitet i mange dimensioner, og kønsdiversitet er kun én af dem. Governance og ledelse går hånd i hånd og kræver forståelse for, hvornår et bestyrelsesmedlem agerer som individ og hvornår medlemmet agerer kollektivt. Udsyn og en vis portion mod er gode egenskaber her.”

BRITT MEELBY JENSEN
- CEO, Ambu A/S
- Vicebestyrelsesleder, Novo Holdings A/S
- Bestyrelsesmedlem, Novo Nordisk A/S
- Bestyrelsesmedlem, Dansk Industri (DI) og Brancheforeningen for Arbejdsgivere i Danmark (IAD)
- Modtager af Women’s Board Award 2024
Britt Meelby Jensen er en erfaren virksomhedsleder og bestyrelsesmedlem med en +20-årig karriere inden for sundhedssektoren. I de seneste 10 år har hun besiddet rollen som administrerende direktør i flere internationale virksomheder, hvor hun har drevet succesfulde transformationer. Hun er en stærk fortaler for større diversitet i toppen af dansk erhvervsliv, med et skarpt blik for den afledte øgede værdiskabelse.
Britt blev kåret til Årets Leder 2024 blandt andet grundet hendes unikke fokus på ledelse, diversitet og bæredygtighed.
”Kvinders rolle på topposterne i dansk erhvervsliv er et centralt emne for mig. Frem for alt mener jeg, at erhvervslivet mister både innovationskraft og konkurrencedygtighed ved ikke at være mangfoldigt repræsenteret. Det gælder diversitet på flere parametre – på tværs af køn, nationalitet, personlighed, erfaring og faglige kompetencer. Et mangfoldigt bestyrelsesrum er et, hvor nuancerne blomstrer, hvor perspektiverne deles, og hvor beslutningerne som konsekvens bliver mere kvalificerede. Det skylder vi hele Danmarks konkurrencedygtighed at fremme.”

CLAUS V. HEMMINGSEN
- Bestyrelsesleder, Rambøll Gruppen
- Bestyrelsesleder, DFDS A/S
- Bestyrelsesleder, Innargi
- Bestyrelsesmedlem, Noble Corporation.
- Bestyrelsesmedlem, A.P. Møller Holding
Claus V. Hemmingsen er juryleder af Women’s Board Award 2025.
Claus har 38 års karriere i A.P. Møller – Mærsk bag sig, som sluttede i 2019 efter 12 år som medlem af Executive Board og de sidste tre år som viceadm. direktør. I Mærsk regi har han været en ledende figur af Sustainability og ESG dagsordenen, bl.a. som leder af Sustainability Council fra 2007 til 2016. Claus har gennem hele sin karriere fokuseret på kolleger, medarbejdere og ledelse som nøglen til en virksomheds succes. Et godt team har altid været den væsentligste parameter for opnåelse af de ønskede resultater.
Siden 2019 har Claus helliget sig en bestyrelseskarriere, hvor han aktivt har valgt at sætte ESG og ikke mindst mangfoldighed på dagsordenen. I alle bestyrelserne er der minimum 1/3 kvinder. I alle selskaber arbejdes der med mangfoldighed, lige løn for lige arbejde og lige muligheder igennem hele organisationen.
”Jeg tror fuldt og fast på mangfoldighed i stort set ethvert team. Der er ofte udfordringer med at sætte holdet – det skal der i sagens natur være, når det er en leders eller en bestyrelses ypperste opgave. Det er svært at matche kompetencer med det ultimative ønske – min tese og fremgangsmåde er, at det altid er muligt at sammensætte et mangfoldigt team, hvis blot man er indstillet på, at det kan kræve mere end blot en enkelt forandring.”

HENRIETTE HALLBERG THYGESEN
- CEO, Terma Group
- Non-Executive Director, ISS A/S,
- Non-Executive Director, Vestas Wind Systems
- Modtager af Women’s Board Award 2025.
Henriette Hallberg Thygesen indledte sin karriere i A.P. Møller – Mærsk i 1994 og har siden haft en række ledende stillinger, herunder CEO for Damco i både Asien og USA, CEO for Svitzer, og Executive Vice President med ansvar for Fleet & Strategic Brands. Senest har hun været Chief Customer Delivery Officer i Maersk, inden hun i august 2024 tiltrådte som CEO for Terma A/S.
Henriettes ledelsesstil er karakteriseret ved et globalt perspektiv, stærk analytisk kapacitet og evnen til at drive transformation i komplekse organisationer. Hun har arbejdet i Spanien, Kina, Hongkong, USA og Danmark, og taler seks sprog – herunder kinesisk.
“At skabe reel fremdrift for kvinders repræsentation i ledelse handler ikke om at gøre noget ”godt” for kvinder. Det handler om at vi har brug for at udnytte ressourcerne og kapaciteten i vores samfund på bedst mulig vis.“

MARIANNE DAHL
- Bestyrelsesmedlem, Telenor
- Bestyrelsesmedlem, Tieto
- Bestyrelsesmedlem, DTU
- Bestyrelsesmedlem, Continia Software.
Marianne Dahl har en fuldtids bestyrelseskarriere som og er dertil Senior Advisor i Boston Consulting Group, hvor hun er tidligere leder af den nordiske Tech-Media-Telco (TMT) forretning.
Marianne har 25 års erfaring fra Consulting, Telco og Tech (Accenture, TDC, Microsoft og BCG), og har ledet transformationer fra bestyrelses-, ledelses- og rådgiver positioner, hvilket giver hende et 360 graders perspektiv på transformation.
“Diversitet by design er vigtigt både for at sikre den nødvendige innovation, men også for at undgå blinde vinkler i virksomhedernes strategiudvikling. Homogenitet er farligt i en verden, hvor virksomhederne til stadighed skal navigere i mere og mere komplekse geopolitiske, regulatoriske og forbrugerorienterede virkeligheder – samtidig med konstant teknologisk og bæredygtig udvikling’”

TUE MANTONI
• Grundlægger: TUESDAY
• Bestyrelsesmedlem: Joe & The Juice
• Bestyrelsesleder: Stine Goya
• Bestyrelsesleder: Soundboks
• Bestyrelsesleder: The Organic Crave
• Strategisk rådgiver: Regeneration VC
• Bestyrelsesmedlem: GUBI
Tue Mantoni er erhvervsleder, investor og bestyrelsesleder med mange års international erfaring inden for forbrugerbrands og vækstvirksomheder. Han er stifter af TUESDAY, som arbejder med at styrke bestyrelsesarbejde i små og mellemstore virksomheder gennem uddannelse, matching og digitale værktøjer.
Tidligere har Tue været CEO for Bang & Olufsen og Triumph Motorcycles, hvor han stod i spidsen for strategiske transformationer og international vækst. I dag er han aktiv i en række bestyrelser, herunder Joe & The Juice, Soundboks og Stine GOYA, med fokus på skalering, governance og værdiskabelse.
“Hvis alle omkring bordet ligner hinanden og tænker ens, er det ikke et stærkt team – det er en blind vinkel. Diversitet er ikke ‘nice to have’, det er en forudsætning for bedre beslutninger. Bedre bestyrelser skaber bedre virksomheder”
Partner repræsentanter

PERNILLE KNUDSEN
Direktør for ansættelsesret og overenskomster, Dansk Erhverv
• Direktør, Dansk Erhverv
• Bestyrelsesmedlem, Danske Spil
• Bestyrelsesleder, Real Care
• Medlem af Tilsynet for Efterretningstjenesterne
• Bestyrelsesleder, Foreningen Pension for Funktionærer
• Bestyrelsesmedlem, Verdens Bedste Nyheder
Pernille Knudsen indtrådte i august 2025 i direktionen i Dansk Erhverv efter 25 år i Dansk Arbejdsgiverforening, hvoraf de seneste 13 år var som viceadministrerende direktør for bl.a. overenskomstforhandlinger, ansættelsesret, EU-ret og arbejdsmiljøområde. Pernille Knudsens overordnede mærkesag er et sammenhængende og velfungerende arbejdsmarked i arbejdet for Dansk Erhvervs 18.000 medlemmer med afsæt i hendes viden om arbejdsgiverområdet, hendes juridiske forståelse og forhandlingsevne i ansættelsesretlige og overenskomstmæssige aftaler. Diversitet er i denne sammenhæng en afgørende faktor for fremtidens arbejdsmarked og en vigtig del af den moderne danske model.
“Flere kvinder i bestyrelser er vigtigt, da det er et middel til bedre ledelse og bedre resultater. Diversitet og inklusion er ikke længere noget, vi kun taler om – det kræver handling og er en forudsætning for at drive en konkurrencedygtig og ansvarlig virksomhed. I Dansk Erhverv ønsker vi at understøtte diversitet, lige muligheder og inklusion. Når vi aktivt skaber plads til forskellighed, styrker vi vores adgang til talent og vores evne til innovation. Det er vigtigt på alle niveauer – også i virksomheders ledelse.”
Search partner Odgers

FLEMMING RIBER
Partner på kontoret i København med speciale indenfor industri, transport & logistik, services Digital Services.
- Executive MBA suppleret med kurser fra Harvard Business School, og certificeret i forskellige test- og vurderingssystemer.
Flemming har mere end 20 års erfaring som Managing Partner i Executive Search. Han kommer også med erfaring fra lederroller i internationale industrivirksomheder inden for metal- og kemisektoren, herunder stillinger hos Hempel og Boliden.
Flemming rådgiver og evaluerer både bestyrelser og direktion. Han har opnået en bred kulturel forståelse fra internationale opgaver, samt gennem flere aktive bestyrelsesroller. Senest har han været involveret i driften og udviklingen af det danske livsstilsmærke LIEWOOD.
“Odgers er både globalt og nationalt dedikeret til at bringe muligheder, data og taletid til diversitetsemnet i bestyrelserne. Women’s Board Award er i Danmark et vigtigt talerør for netop den agenda og nominering af rollemodeller. Det vil vi gerne støtte. Det løser ikke alle diversitetsudfordringer, men sætter fokus på emnet.”
For Odgers er diversitet i bestyrelser en overbevisning, ikke drevet af lovgivning, men af adgang til kompetence og balance. Det kalder på mere data, diskussion og handling, hvilket Women’s Board Award er et godt forum for.

HELLE LØNSTRUP
- Mere end 10 års erfaring inden for finans og regnskab, med en central rolle i executive search hos Odgers, og med en HD i Organisation og Ledelse samt en HD i Regnskab og Økonomistyring.
Helle Løenstrup har mere end 10 års erfaring inden for den finansielle sektor og regnskabssektoren og spiller en central rolle i gennemførelsen af executive search-processer hos Odgers.
Hun leder research og bidrager til udviklingen af skræddersyede klientløsninger, og støtter identificeringen og vurderingen af topledere og bestyrelseskandidater. Hendes arbejde sikrer et stærkt sammenfald mellem klienternes behov og kandidatprofiler.
Helle kombinerer stærke analytiske kompetencer med en dyb forståelse for organisatoriske og ledelsesmæssige dynamikker, og bidrager til højtkvalitets, indsigtsbaserede søgeprocesser.
Hun har en HD i Organisation og Ledelse samt en HD i Regnskab og Økonomistyring.
Det er meget positivt at opleve den store interesse fra særligt yngre kvindelige ledere, der er på vej ind i bestyrelser. En interesse, der er intensiveret over de seneste 10 år. Vi ser samtidig flere kvindelige ledere med stadig mere varierede baggrunde – tidligere var der en overvægt med CFO lederroller eller særlig dominans fra service, life science og finansielle brancher. I dag er både funktion og branche spredninger mere diverse. Samtidig ser vi en positiv trend i flere kvinder, der vælger at gå ind i en fuldt ud professionel bestyrelseskarriere. Det bliver spændende at følge.

