DTU – Danmarks Tekniske Universitet

Anne Malberg Horsager

ANNE MALBERG HORSAGER

Co-founder og Program Director for DTU Board Education & DTU Board Certificates

Anne Malberg Horsager er Co-founder og Program Director for DTU Board Education & DTU Board CertificatesHun arbejder med at udvikle fremtidens bestyrelseskompetencer i krydsfeltet mellem teknologi, innovation, bæredygtig vækst og professionelt bestyrelsesarbejde.

” Fremtidens bestyrelsesarbejde stiller markant højere krav til sammensætningen af kompetencer omkring bordet. AI, regulering, geopolitisk usikkerhed, ESG og ansvarlig governance er ikke længere randtemaer, men centrale strategiske vilkår for virksomheders værdiskabelse, risikostyring og langsigtede relevans.

Det kalder på bestyrelser, der kan kombinere klassisk forretningsforståelse med dyb indsigt i transformation, teknologi, bæredygtighed, compliance, stakeholder management og organisatorisk forandringskraft.

 

Her udgør erfarne kvindelige ledere en væsentlig og fortsat underudnyttet talentmasse. Ikke fordi køn i sig selv er en kvalifikation, men fordi mange kvindelige ledere allerede har dokumenteret erfaring fra netop de områder, som moderne bestyrelser i stigende grad skal kunne beherske.

Women’s Board Award spiller derfor en vigtig rolle ved at synliggøre kvalificerede kvinder som relevante og strategiske bestyrelseskandidater. Prisen bidrager til at flytte samtalen fra repræsentation til kompetence, fra symbolik til værdiskabelse og fra diversitet som måltal til diversitet som bestyrelsesmæssig styrke.

For bestyrelser handler kønsdiversitet således ikke alene om balance, men om bedre perspektiver, stærkere beslutningsgrundlag og øget legitimitet. Skal virksomheder være robuste på kort sigt og konkurrencedygtige på lang sigt, må bestyrelser rekruttere fra hele talentmassen.” Anne Malberg Horsager

Om DTU

DTU Board Education & DTU Board Certificates udbyder en række board-uddannelser og certifikater målrettet bestyrelsesmedlemmer, investorer, founders og topledere.

Den centrale uddannelse er DTU Board Education, som er et 160-timers boardprogram over tre måneder. Uddannelsen kombinerer træning, live board work, cases, coaching, feedback og dialog med bestyrelsesmedlemmer, founders, executives, investorer, eksperter og DTU-professorer. Formålet er at styrke deltagernes evne til at arbejde professionelt med bestyrelsesledelse, innovation, vækst og komplekse strategiske beslutninger.

Derudover udbyder DTU en række målrettede board certificates. Board Chair har fokus på formandsrollen, bestyrelsesdynamikker, ledelse og strategisk ansvar. Digital Innovation retter sig mod bestyrelsesmedlemmer, CXO’er, topledere og investorer med fokus på digitale trends, AI, cybersikkerhed og strategisk digital ledelse.  Global Re-Industrialisation Programme fokuserer på grøn teknologi, re-industrialisering, bæredygtig transformation og green transition. Endelig har Thought Leader fokus på kommunikation, lederskab, formidling, interviews, forhandling og evnen til at skabe gennemslagskraft som leder.

Samlet set adresserer DTU’s board-uddannelser de kompetencer, som moderne bestyrelser i stigende grad efterspørger: teknologiforståelse, innovationskraft, bæredygtig transformation, governance, strategisk ledelse og evnen til at navigere i komplekse markeds- og samfundsvilkår.

Læs mere her: DTU Board Education & Certificates: Overview