Marianne Kirkegaard

Marianne Kirkegaard blev i 2011 ansat i CSM Bakery Solutions, en af verdens førende virksomheder inden for bageartikler, der har meren 8.500 ansatte. I 2016 blev hun udnævnt til CEO & President og samme år optaget på Insight Success´ anerkendte liste over de 30 mest indflydelsesrige kvinder i amerikansk erhvervsliv.
Har en MBA i ledelse fra CBS og cand.merc. i økonomi fra Handelshøjskolen i Aarhus.

Vinder af Women’s Board Award 2018.

MOTIVATION FOR AT DELTAGE I JURYEN

“Der er alt for mange fordomme omkring kvinder i topledelse. Nogen påstår konsekvent, at det er hårdere for kvinder at være ledere, end for mænd, og det kan i sig selv tage appetitten og ambitionerne fra unge kvinder. Det vil jeg frygtelig gerne rokke ved. Vi skal være bedre til at italesætte alle fordelene ved ansvarsfulde og tunge lederjob, det er præcis, hvad jeg ønsker at være rollemodel for. Vi skal være dygtigere til at vise vores mod, og vores mandlige kolleger skal have mod til at ansætte os, så vi får chancen”.

  • CEO/ President, CSM Bakery Solutions (US)
  • Bestyrelsesmedlem i AarhusKarlshamn AB
  • Bestyrelsesmedlem i Salling Group
  • Bestyrelsesmedlem i Tican A/S
  • Bestyrelsesmedlem i Targit A/S