Juryens begrundelse 2018

Juryens begrundelse 2018

Vinderen af Women´s Board Award 2018 har – med sine egne ord – været både forkælet og priviligeret ved altid at have arbejdet i særdeles professionelle og internationale miljøer.

Med udgangspunkt i sin omfattende erfaring indenfor supply chain, distributionskanaler, mærkevarer og branding har hun opbygget en komplet strategisk og kommerciel værktøjskasse indenfor generel ledelse.  Den anvender hun i dag som Group CEO for CSM Bakery Solutions i USA, hvor hun i 2016 blev optaget på Insigth Success´ anerkendte liste over de 30 mest indflydelserige kvinder i amerikansk erhvervsliv.

I den forbindelse sagde hun:

”Diversity is not one dimensional, and I have found that teams with people of different gender, race, nationality and even religion perform better”

I bestyrelseslokalet er hun kendt for sine evner til at sætte sine ledelseserfaringer i spil.

Hun har ry for at være en professionel, fokuseret og aktiv sparringspartner, der stiller de væsentlige spørgsmål på en sådan måde, at ledelsen føler sig konstruktivt udfordret og hjulpet i processen mod at komme frem til løsninger.

I formandsrollen vil årets vinder med garanti drage fordel af sine egne erfaringer som topchef og i kombination med sin brede og dybe faglige indsigt og – ikke mindst – sit vindende væsen, er vi stolte over at kunne præsentere en særdeles kompetent rollemodel og formandskandidat som modtager af Women’s Board Award 2018:

Vinderen er Marianne Kirkegaard